Køb for mere og få fri fragt

Ingredienser
- +

4-6 cl.

God rom
15 cl.Cola
En skiveLime
 Isterninger

Fremgangsmåde

Find et godt, højt glas. Start med at fylde isterninger i (kan udelades, hvis du ikke er til is). Hæld dernæst rom i glasset og derefter cola. Skær en skive lime, pres en smule af saften ned i glasset, og læg derefter limeskiven ned på toppen og servér. 

ROM

Cuba Libre

Cuba Libre er en af de store klassikere i drinksverdenen. Det er en drink, der nydes verden over. Den er simpel at lave, og så smager den herligt. Især hvis man er til de lidt sødere drinks. Her bruges der nemlig både rom og Cola, der begge to er temmelig sukkerholdige drikke.

Der er en del mystik omkring Cuba Libre-drinken – om dens eksakte oprindelse og dens helt originale ingredienser. Det er dog sikkert, at drinken stammer fra Cuba, og at den er blevet blandet første gang omkring år 1900. Der er flere forskellige rygter og myter om Cuba Libre-drinkens fødsel, men en af de populære historier er den, at da de amerikanske tropper blandede sig i Cubas uafhængighedskrig mod Spanien, så havde de taget Coca-Cola med sig. Det var oplagt at forsøge at bruge colaen i ellers traditionelle cubanske drinks. 

Cuba Libre betyder ’frit Cuba’, og drinkens navn er formegentlig inspireret af de cubanske troppers kampråb i forbindelse med uafhængighedskrigen. De fleste drinks fra Cuba på dette tidspunkt var baseret på rom blandet med forskellige sødestoffer som eksempelvis sirup. Ofte brugte man dog også en smule lime, så man kunne kompensere en smule for alle de meget søde ingredienser. Da Coca-Cola kom til øen, blev disse sødestoffer erstattet af den populære sodavand.

Så uden at vi præcis kan være sikre på, hvem, hvor og hvornår drinken første gang blev blandet, så kan vi da i hvert fald konstatere, at ikke alle krige kun fører negative konsekvenser med sig. Sammenstødet mellem USA og Spanien er tilsyneladende forælder til verdens måske allermest populære drink – Cuba Libre.

Cuba Libre er også en af de få drinks, der har fået skrevet en sang til sig. Drinkens popularitet i USA steg stødt efter år 1900, og under Anden Verdenskrig var den voldsomt udbredt over hele landet. Priserne på rom og Coca-Cola var helt i bund, hvilket nok har medvirket til populariteten. I 1945 skrev The Andrews Sisters sangen ’Rum & Coca-Cola’. Dermed kan Cuba Libre altså prale af at have en tidligere meget kendt sang til sit navn. Måske er Piña Colada-sangen ’Escape’ med Rupert Holmes den eneste sang dedikeret til en drink, der kan hamle op med den gamle klassiker.

Det kan være lidt problematisk med Cuba Libre, fordi det i virkeligheden bare er en skive lime, der gør, at den ikke blot er en rom og cola. Men tag ikke fejl. Den skive lime spiller en stor rolle i drinken. Presser man limeskiven en smule og dermed frigør saften, så kan syren give et tiltrængt knæk til den megen sødme, drinken indeholder.

Det er vigtigt, at du finder en god rom til din Cuba Libre. Der er heldigvis mange spændende slags rom i vores sortiment, så du har gode forudsætninger for at finde den helt rigtige. Drinken er ekstremt simpel at lave, men for at den holder på sin kulsyre og spændstighed, bør du blande en Cuba Libre umiddelbart inden, du serverer den for dine gæster. Til gengæld er du garanteret positiv respons. Det er klart en af de mest populære drinks i verden.

Passer perfekt i en Cuba Libre

Min kurv
Du har 0 flasker i kurven

Din kurv er tom.

Handelsbetingelser

Accepter vores handelsbetingelser og privatlivspolitik for at gennemore din ordre.