Køb for mere og få fri fragt

Ingredienser
- +

4 cl.

Gin
2 cl.Cointreau
2 cl.Friskpresset citronsaft
1 cl.Sukkersirup (kan udelades)
1 cl.Æggehvide
En skiveCitronskral
 Isterninger

Fremgangsmåde

Put alle ingredienser undtagen isterninger og citronskal i en shaker, og ryst godt. Hæld isterninger i et glas, og hæld drinken over isterningerne. Pynt med citronskal, og servér din White Lady.  

 

Opskrift på sukkersirup

Sæt en gryde over, og hæld lige dele vand og sukker i. Varm gryden op, til indholdet koger. Rør konstant rundt. Når den ønskede konsistens er nået, skal indholdet køle ned, inden det kan bruges i din cocktail. 

GIN

White Lady

En White Lady er en af de lidt mere udfordrende drinks på cocktailkortet. Der vil sikkert være nogen, som lader sig skræmme af, at drinken indeholder ca. 1 cl æggehvide. Men det tjener faktisk et formål, og det smager bragende godt. Så det er bare med at kaste sig ud i det.

Den originale opskrift på en White Lady kan dateres helt tilbage til 1919, hvor Harry MacElhone opfandt drinken på Ciro’s Club i London. Det var dog først i 1929, at der kom en ændring i opskriften, således at Gin nu var hovedrolleindehaveren.

Det er en drink i Sidecar-familien, hvilket vil sige, at det er en forholdsvis tør drik. Det betyder også, at man skal være ret omhyggelig med blandingsforholdene. Du kan hurtigt komme til at give din White Gin en meget bitter smag, hvis du er for rundhåndet med din gin. Derfor kan det være en fordel for den utrænede bartender, at du måske smager til undervejs og eventuelt anvender en smule sukkersirup til at balancere drinken og smagen af gin. Du kan også smage til med appelsinsaft undervejs, da syre er en god måde at balancere bitterheden på. 

Der skal desuden citronskal i en White Lady, og også her skal du være lidt forsigtig. Traditionelt bruger man nemlig en enkelt skive citronskal. Og her skal du passe på, du ikke kommer til at rive for langt ned i din citron. Når du river for dybt i skallen på en citron, begynder skallen at skifte farve. Når skallen begynder at blive hvid, ved du, at du har skrællet for dybt. Når skallen bliver hvid, er du inde ved alle bitterstofferne, og det kan hurtigt blive en meget voldsom smagsoplevelse, som generelt ikke er særlig behagelig. Så husk, at skallen skal være helt gul, da det er her, du høster syren og den lækre aroma. 

Hvis du tror, at det bliver for meget med citronskal, kan du prøve en lidt sødere citrusfrugt som en appelsin. Det er for så vidt kun din fantasi, der sætter grænserne. Noget af det sjove ved at lave cocktails er også, at der er plads til at være kreativ. Smag og behag er forskellig, så hvis du tror, der er noget andet, der virker bedre for dig, kan du nemt afprøve dine idéer. Gå derfor på jagt i vores afdeling af garnish efter netop de ingredienser, som fungerer bedst for dig.

Når du shaker din White Lady, er der også en regel, der er god at kende til. Hvis du vil servere din drink med isterninger, må du endelig ikke smide dem i shakeren sammen med æggehviden. Hele pointen med æggehviden er at tilføre noget luftighed til din drink. Og hvis æggehviden bliver udsat for kulden fra isterningerne, er det ikke muligt at få rystet luft ind i den. Derfor er et godt råd, at du putter isterningerne direkte i glasset, før du hælder din cocktail op. 

En White Lady er ikke den nemmeste cocktail at ramme perfekt i første omgang. Hvis ikke det lykkes i første forsøg, så giv ikke op. Nogle cocktails kræver lidt mere øvelse at perfektionere – og lige pludselig, så rammer du den lige bagi.  

Passer perfekt i en White Lady

Min kurv
Du har 0 flasker i kurven

Din kurv er tom.

Handelsbetingelser

Accepter vores handelsbetingelser og privatlivspolitik for at gennemore din ordre.