Kollektion: Stauning Whisky
-
BastardNyhed
-
El ClásicoNyhed
Ved vestkysten opstår magien
Naturen og havet er magiske. Så magiske, at magi kan opstå ud af det blå. Det er tilfældet for virksomheden Stauning, der står bag en særklassewhiskyserie. En serie, der er produceret af ni gode venner, som hver især kommer fra forskellige erhverv. Selvom ingen af de ni gode venner havde erfaring med at producere spiritus på forhånd, kunne ingen bremse dem den dag, da nysgerrigheden tog fart.
Med stædighed, engagement og ikke mindst passion kommer man langt. Stauning Whisky er skabt ud fra en vision om at producere kvalitetswhisky med smagen af natur. Selv er det omringet af naturskønne omgivelser som vind, hav, lyng og tørvemoser. De vidste på forhånd, at de ville skabe en 100 % dansk terroirwhisky, der emmede af alt det, der var omkring dem. De ville bringe sanserne i spil og få alles smagsløg til at danse. Spørgsmålet var bare hvordan.
Omkringliggende ressourcer gavner
De ni venner vidste ikke meget om whisky. Alligevel havde de hver især faglig indsigt i deres respektive erhverv, som de kunne kombinere og bruge aktivt i forsøget på at grundlægge Stauning Whisky. Derfor var de heller ikke bange for at spørge de lokale til råds, der blot havde en lille indsigt i whisky eller de rette ressourcer til formålet.
Stauning Whisky blev derfor produceret med hjælp fra den lokale landmand, der leverede byg. Maltningen fandt sted på et slagteri. Tørringen og rygningen af kornet fandt sted på et frilandsmuseum. Kornet kværnet i en gammel kødhakker. Og sådan gik det til, at Stauning producerede sin første whisky dengang tilbage i sommeren 2006.
Det skulle ikke vare længe, før Stauning Whisky fik produceret de første liter whisky. Succesen blomstrede, og de fortsatte deres lokale produktion med omkringliggende ressourcer – nu på en nyindkøbt lokal gård. I 2011 så Stauning Whisky dagens lys på markedet.
Whisky fra Stauning – ægte dansk single malt-whisky
Stauning Whisky har generelt fået en flot anerkendelse og er i høj grad lykkedes med at skabe ægte dansk single malt-whisky. En specialwhiskyserie, der fås i mange forskellige smagsvarianter, så alle kan være med. Shop derfor Stauning Whisky til en god pris enten enkeltvis eller i kombination med andre skønne ingredienser. Du kan sagtens nyde en Stauning Whisky alene med et par isterninger eller kaste dig ud i en formidabel cocktail.
I dag bliver Stauning Whisky produceret på et nyt og moderne destilleri, hvor mulighederne er blevet endnu større. Stadig har de ni gode venner bag virksomheden i høj grad fokus på lokale råvarer og idéen om at implementere naturen i deres vestkystwhisky. En vestkystwhisky, der er skabt af omkringliggende omgivelser og mennesker. Af den årsag får du her en helt særlig specialwhisky med korn, der i begyndelsen blev maltet på stengulvet i en slagter.
Køb Stauning Whisky allerede i dag
Uanset om du er lidt af en whiskynørd eller generelt blot er glad for aromatiske dufte og smage, kan du købe Stauning Whisky her hos &Skål. Du vil opleve en elegant smag og duft, der giver en kombineret oplevelse af smagen af blomster, kakao og muld.
Stauning-whiskyer er destilleret to gange for at intensivere smagen, der adskiller sig i de respektive flasker. Vælger du for eksempel en sød whisky fra serien, vil du opleve en ravgylden farve og ikke mindst en sødlig eftersmag, der er krydret med urter fra de lokale omgivelser. Fælles for Stauning Whisky er, at flaskerne produceres på friskhøstet korn med et strejf af bittersødt efterspil. Priserne på Stauning Whisky varierer og ligger typisk fra 295 kroner og opefter alt efter flaske.
Du kan finde drinks med whisky her.