I Danmark accepterer vi ikke længere middelmådige gins, og vi er langsomt begyndt at blive connaisseurs, når det kommer til vores valg af gin. Men hvad alle efterhånden også ved, er at valget af tonic til din gin er mindst lige så vigtigt, da den fylder 2/3 af din drink.
Hos &Skål mener vi, at kun det bedste er godt nok, og derfor hjælper vi dig her til at finde den bedste tonic til den kvalitetsgin, du har på hylden derhjemme.
Kvalitet matcher kvalitet
Inden vi går meget videre, vil vi gøre opmærksom på, at kvalitet ikke fornægter sig. Har du først købt en gin fra øverste hylde, er det vigtigt, at du ikke blander med den billigste tonic, du kan finde, da du kan risikere at ødelægge slutresultatet af dine drinks. De billige brands har ikke altid lavet deres mixere til spiritusverdenen, og derfor kan du i nogle af dem finde store mængder sukker, som ikke altid er optimalt, når du skal nyde din gin. Andre tilfælde kan være brug af ikke naturlige ingredienser, hvilket også kan have en særdeles negativ effekt.
Kort sagt: Har du brugt tid og penge på at finde den rette gin, vil vi klart anbefale, at du sørger for at mixe din gin med den bedste tonic muligt, så du ikke får en træls oplevelse.
Hvilken tonic passer til din gin?
Husk at det vigtigste er, at du tilpasser din gin med en tonic og smag, du selv synes om. Tænk det lidt som din madlavning, hvor du blander med de ingredienser, du godt kan lide. Det kan du i nogen grad fører med over i ginverdenen, når du skal vælge tonic – men giver det ikke mening, kommer vi har med nogle regler.
Når du vælger en gin, tager du naturligvis en gin, der indeholder den type af smag, du selv er tilhænger af. Derefter kommer det svære valg af tonic.
Valget af tonic afhænger først og fremmest af dine smagsløg, men vi vil anbefale, at du tager en tonic, som forstærker det, du bedst kan lide hos din gin.
Står du med en floral gin, antager vi, at du kan lide den friske smag, hvorfor det er oplagt, at du vælger en tonic, der kan spille disse smagsnuancer mere frem.
Eksempelvis kunne det være en Elderflower tonic og den helt oplagte The Bird & Oh Deer Organic Floral Tonic. Dette er til dig, der vil have en sød og frisk smag i din gin og tonic.
Er du typen, der vil have smagen fra din gin til at spille hovedrollen, anbefaler vi, at du tager en neutral gin, der ikke blander sig for meget, men udelukkende kommer med noget naturlig kinin. Den blander sig mindre i ginens smag, men forstærker den naturligt, og det er derfor det sikre valg, hvis du skal have en klassisk gin og tonic.
Fever-tree har forsøgt at gøre det en smule mere overskueligt med deres parring Wheel. Her giver de deres bud på, hvilken tonic du bør blande med din gin. Du kan naturligvis overføre deres valg af tonic til andre brands. Det behøver altså ikke være deres Elderflower, du går med for at få sødmen – her har du mange andre unikke bud fra andre spændende brands.
Se hjulet her:
Find de bedste tonics til din gin hos &Skål
Vi vil ikke forvirre dig med mange forskellige brands, hvorfor vi udelukkende har valgt de bedste af de bedste. Du skal altså ikke bekymre dig om kvaliteten, men udelukkende hvilken smag der passer dig.
Vi har Fever-tree, men vi har også fundet et par unikke, danske brands, der udelukkende arbejder med økologiske produkter – bl.a. Oh Deer og Fingers Crossed.
HUSK: Valg af tonic kan kompliceres fra i dag til om en million år. Men når alt kommer til alt, handler det blot om at lave et mix med ting, du kan lide. Er du til en bitter drink, tager du en tonic der kommer med mere kinin. Skal din drink være frisk eller sød, vælger du en tonic med hyldeblomst, lemon eller citron.
Skal du bruge en dansk gin til din tonic, kan du også finde det her.