Gæsterne træder ind ad døren. Huset dufter af god hjemmelavet mad. Du deler velkomstdrinks ud, og smilene bliver bredere, mens latteren løfter sig i rummet.
En god velkomstdrink er kærlighed i et glas, og gæsterne kan slappe af og nyde drinken, mens værten færdiggør de sidste par ting. Selv hvis du ikke selv står for maden, er det altid en god idé at starte aftenen med eksklusive velkomstdrinks, der sætter stemningen til den særlige aften, I har i vente.
Vi giver dig her opskrifterne på 10 fantastiske velkomstdrinks, som du kan vælge imellem, der helt klart vil imponere dine gæster.
Når du skal lave en velkomstdrink, er det vigtigt, at du går efter spiritusbrands af høj kvalitet. Heldigvis har vi i Danmark et udsøgt udvalg af kvalitetsspiritus, der er produceret af nogle af de førende bryghuse og destillerier i Europa. Mange af bryghusene og destillerierne har vundet priser, og det kan smages. Det er også essentielt at have et godt udvalg af kondimenter, og vi har et udvalg af forskellige drinkspakker, som kan give dig et godt fundament at starte fra, når du skal lave lækre drinks til alle dine gæster.
10 fremragende velkomstdrinks
Lad os starte med en klassiker, der er lige så god, som den er let at lave. Den berømte Dry Martini (shaken, not stirred) laves med gin, vermouth og citronskal. Her kan du vælge Knaplunds Sweet Citrus Gin, hvis du vil give din velkomstdrinks et ekstra løft. Den er frisk, festlig og lagret på egetræsfade, før den tappes, hvilket giver den utrolig smagfulde nuancer.
Opskrift på Dry Martini
6 cl. Knaplunds Sweet Citrus Gin
1 skefuld tør vermouth
Skallen fra 1 ubehandlet citron.
Sådan mixer du din velkomstdrink:
Fyld et flot glas med is, og tilføj gin og vermouth. Rør rundt i drink, så den bliver iskold. Tilsæt citronskal som pynt, og servér.
Du kan også vælge at servere en drink fra de varmere lande, der helt sikkert vil bidrage til at forfriske ganen efter måltidet. Her er en Cuba Libre en glemt, men rendyrket nydelse.
Opskrift på Cuba Libre
4 cl. Great Dane Rum
1 cl. Rose’s Lime
10 cl. Cola.
Sådan mixer du din velkomstdrink:
Brug gerne et afrundet glas. Tilsæt først de 10 cl. Cola, før du tilsætter den lækre rom. Sørg for, at du ikke plasker glasset til med rom. Mix forsigtigt, og tilsæt 1. cl Rose’s Lime. Du kan evt. tilsætte citronsaft i stedet. Cuba Libre kan være en god og nem velkomstdrink til mange gæster, fordi den indeholder få ingredienser og er særdeles nem at mixe.
Kunne du tænke dig en lækker eksotisk og frugtig drink i stedet, så er en Mai Tai det oplagte valg.
Opskrift på Mai Tai
5 cl. Stokers Rum
1.5 cl. cointreau
0.75 cl. Rose’s Sugar Cane/ evt. en smule rørsukker
1.5 cl. mandelsukker
2.5 cl. friskpresset limesaft.
Sådan mixer du din velkomstdrink
Hæld de forskellige ingredienser i en shaker med isterninger, og ryst kraftigt, så de bliver blandet godt sammen. Lav evt. en større omgang ved at gange antallet af ingredienser med mængden af drinks, der ønskes. Hæld over si på en kande eller anden beholder. Server med en rørepind eller evt. en myntekvist.
Vil du forkæle de gæster, der har en sød tand? Måske har du selv en hang til det søde, og det behov kan en drink sagtens opfylde. Her er en velkomstdrink med hyldeblomst et perfekt valg.
Opskrift på Hyldelime
3.5 cl. Njord Gin
1 cl. lime
1 cl. hyldeblomstsaft
10 cl. danskvand.
Sådan mixer du din velkomstdrink med hyldeblomst:
Hæld Njord Gin, lime og hyldeblomstsaft i et stort glas, og slut af med danskvand. Du kan pynte drinken med en skive citron eller et par mynteblade. Drinken er dejlig let og forfriskende.
Opskrift på Harvey Wallbanger
3 cl. Trolden vodka
2 cl. galliano
Top med appelsinsaft.
Sådan mixer du din velkomstdrink med vodka:
Vodka er utrolig alsidig og fantastisk at have i barskabet, da den giver dig mulighed for at lave en række forskelligartede drinks. En Harvey Wallbanger er en enkel, men skøn velkomstdrink.
Opskrift på Mimosa med vodka
2 cl. Thylandia vodka
6 cl. appelsinjuice
Top med champagne.
Sådan mixer du en nem velkomstdrink til mange:
Du kan sagtens lave en større omgang Mimosa med vodka til mange gæster, hvis du planlægger at få et stort selskab af venner og familie på besøg til brunch eller andre festlige lejligheder. Du kan nemt mixe velkomstdrinken i en større kande, så du kan servere drinken til mange på en gang. Hæld ingredienser i en kande, og slut af med boblende champagne.
Opskrift på Lime Daiquiri
4 cl. Thylandia Rum
3 cl. limejuice
2 cl. sukkersirup.
Sådan mixer du en lækker velkomstdrink i form af en Lime Daiquiri:
Hæld rom og limejuice i et glas, og slut af med sukkersirup. Rør godt rundt i drinken, før du serverer.
Opskrift på velkomstdrink med Asti
1 dl. Asti
2 cl. Thylandia vodka
1 dl. lemon sodavand
1. stk jordbær
Et par dråber citronsaft.
Sådan mixer du en nem velkomstdrink med Asti:
Bland Thylandia vodka, lemon sodavand, asti og isterninger sammen i et glas. Halvér jordbærret, og tilsæt et par dråber citronsaft til blandingen. Du kan evt. bruge et par skiver citron som pynt i stedet for saften. Servér i et højt glas.
Opskrift på White Lady
4 cl. Trolden Gin
3 cl. cointreau
2 cl. friskpresset citron
½ teske rørsukker
1 skive citron.
Sådan mixer du en frisk White Lady:
Hæld ingredienser i en shaker uden is, og ryst godt. Tilsæt isterninger, og ryst igen. Si drinken over et afkølet cocktailglas, og du har en frisk velkomstdrink. Pynt med en skive citron, og servér.
Opskrift på White Russian
3 cl. vodka
3 cl. kahlúa
1½ cl. fløde.
Sådan mixer du en White Russian:
Hæld ingredienser i en shaker med is, og ryst godt i omkring 15 sekunder. Du kan bruge sødmælk i stedet for fløde, hvis du ønsker en lettere drink.
Et par tips til velkomstdrinks
Det er lækkert med en forfriskning ud over den sædvanlige øl eller et glas vin, og her er velkomstdrinken en oplagt måde at imponere dine gæster. Det kan dog hurtigt tage om sig, og derfor kan det være en god idé at forberede et par ting på forhånd. Som du kan læse, skal du ofte bruge citronsaft og skiver af citron eller lime. Lav en kande friskpresset citron, og skær et par skiver ud på forhånd, så det bliver nemmere og hurtigere at lave de lækre drinks.
Når du står over for en særlig aften og vil servere velkomstdrinks for dine gæster, kan du med fordel lave drinks på forhånd i en større mængde og hælde det i en fin bowle med en hane, så gæsterne selv kan fylde op. Du kan også stille garnish klar, så gæsterne selv kan pynte deres drinks.