Køb for mere og få fri fragt

Ingredienser
- +

4 cl.

Tequila
8 cl.Ginger beer
1 cl.Frisk limesaft
2 cl.Creme de cassis (solbærlikør)
1 skiveLime
 Isterninger

Fremgangsmåde

Fyld isterningerne i et højt glas. Kom derefter først tequila, dernæst limesaft og ginger beer i glasset. Slut af med langsomt at tilsætte solbærlikøren. Pynt med en skive lime, og servér. 

TEQUILA

El Diablo

En frisklavet El Diablo er en de mest læskende cocktails, man overhovedet kan forestille sig. Den er både forfriskende og yderst velsmagende, og så er den virkelig smuk at se på. Det er en af de drinks, du kommer til at huske opskriften på. Perfekt at servere for dit selskab og nem at lave.

Det er måske ikke lige El Diablo, du tænker på, når du tænker på drinks med tequila. Du tænker måske nærmere på en Margarita eller en af de mange andre klassikere, hvor tequila er hovedrolleindehaveren. Men du burde virkelig give El Diablo en chance. Den er nemlig meget forfriskende og har et lille punch, som mange andre drinks ikke tilbyder. Det kommer blandt andet fra den ginger beer, som fylder meget i en El Diablo.

Denne skønne cocktail kan findes i litteraturen helt tilbage i 1946, hvor den er at finde i ’Trader Vic’s Book of Food and Drink’. Her er det Vic selv, der tager æren for at have opfundet det, som han i bogen kalder for ’Mexican El Diablo’. I senere udgivelser og i andre bøger bliver navnet dog forkortet til det, vi kender i dag. Men opskriften har ikke ændret sig. Tværtimod står den stadig uberørt tilbage, og når først du har smagt en frisk El Diablo, så kan du nemt forstå hvorfor. Der er nemlig ingen grund til at ændre på perfektion.

Drinken har dog givetvis ikke samme styrke, som den havde tilbage i midten af 1940’erne. Ginger beer eller ginger ale var dengang et lidt andet produkt end det, vi kender til i vores tid. Der var nemlig for alvor spark i den brusende drik før i tiden. Derfor har en El Diablo altså i højere grad fortjent sit varme navn, da den blev opfundet. Men det skal ikke tage noget fra nutidens El Diablo. Den giver nemlig stadig et lille spark af ingefær, som passer perfekt til den søde solbærlikør, der også er at finde i drinken. 

Hvis først du har anskaffet dig de rigtige ingredienser til din El Diablo, er den ikke specielt kompliceret at sætte sammen. Du skal dog tænke over, hvordan du rent æstetisk vil servere den. Her har du nemlig flere muligheder. Den nemmeste måde at konstruere en El Diablo er ved at bruge en shaker. Her gennemryster du tequilaen, solbærlikøren, limesaften og lidt is, hælder det op i et glas, tilsætter ginger beer og pynter med en skive lime eller andet garnish.

Der er dog også en anden og mere kunstnerisk måde at servere en El Diablo på. Og det er den, vi anbefaler. Det giver lidt ekstra krydderi til drinken og forvandler præsentationen til sit eget lille show. Du kan simpelthen underholde hele dit selskab, hvis du vælger en anden serveringsmetode. Her hælder du nemlig nænsomt ingredienserne i et glas en for en, og så slutter du af med solbærlikøren. Den røde farve vil langsomt brede sig rundt i drinken i glasset fra top til bund, hvilket giver en bjergtagende smuk cocktail. Hvis du ønsker at røre rundt i din drink, så vent endelig til det rette tidspunkt.

Passer perfekt i en El Diablo

Min kurv
Du har 0 flasker i kurven

Din kurv er tom.

Handelsbetingelser

Accepter vores handelsbetingelser og privatlivspolitik for at gennemore din ordre.