Køb for mere og få fri fragt

Ingredienser
- +

4-5 cl.

God tør gin
2 cl.Mangosirup
0,5 cl.Limesirup (kan udelades)
10 cl.Lemonsodavand
En skiveMango (gerne tørret)
 Isterninger

Fremgangsmåde

Fyld isterningerne i et glas og hæld derefter gin og sirup i. Derefter topper du med den lemonbaserede sodavand, og så rører du rundt – gerne med en god lang barske. Pynt derefter med en skive mangofrugt. Hvis du er pyntelysten, kan det også gå an at smide et par mynteblade på toppen. 

GIN

Gin Mango

Gin Mango er i virkeligheden nærmest det samme som den berømte drink Gin Hass. Og historien omkring Gin Hass behøver vi ikke rejse langt for at finde. Den stammer nemlig fra Odense, og på Fyn er Gin Hass ekstremt populært. Derfor ville det ikke være noget under, hvis denne udgave – Gin Mango – også bliver elsket.

Gin Hass har sin oprindelse i Odense, hvor bartenderen Kim Hass første gang serverede drinken på natklubben The Gym. Hvis man skulle være i tvivl om Kim Hass’ evner som bartender, så skal man bare tage et kig på hans historik. Fra 2008 til 2019 har han nemlig både vundet guld, sølv og bronze ved DM i cocktail. Siden har han også udviklet sin egen gin, og han er ikke Hr. hvem-som-helst i cocktailbranchen.   

Gin Hass er siden blevet en af de helt store drinks. Den er yderst populær på Fyn, hvor du stort set kan få den alle steder, men den har også opnået international bevågenhed. Den eneste reelle forskel på en Gin Hass og en Gin Mango er sådan set garnish. En Gin Mango skal nemlig serveres med en skive mango som pynt.

Og nu sidder du måske og tænker ’ja ja, en skive mango fra eller til. Er det ikke lidt nørdet?’. Og jo, du har fuldstændig ret. Det er ærligt talt en smule nørdet. Men det har dog en effekt. Det har faktisk to. For det første så giver mangoskiven noget til det æstetiske udtryk. Drinken bliver simpelthen mere eksklusiv at se på, når der kommer lidt ekstra pynt til. For det andet så gør det heller ikke noget skidt for oplevelsen af en Gin Mango, hvis du tager en lille bid af mangoen til hver tår. En Gin Mango smager godt i sig selv. Men med en lille bid mango får du både lidt ekstra sødme og en smule tekstur. En mango har en fantastisk fast struktur, som sammen med drinken giver en exceptionel mundfølelse, som det hedder.

Den store fordel ved en Gin Mango er, at du ret nemt kan finde ingredienserne til den, og de er ikke specielt dyre. I Danmark er det en meget populær drink, som næsten alle kan lide. Så når du skal holde fester eller pæne selskaber, så er der næsten altid én, der tørster efter en Gin Mango. Og den sirup, du har brug for, koster ikke det store. Ej heller gør en mango eller tre. Det eneste reelle spørgsmål er, om du har købt gin nok til selskabet, for denne Gin Mango-drink kan virkelig gøre mange vilde i varmen.   

Du bør selvfølgelig anskaffe dig en anstændig gin til din Gin Mango. Og det kan også anbefales, at du går efter en af to forskellige slags mangoer. Hvis du vil købe en frisk mango, bør du gå efter en, der er en tøddel undermoden. Her får du lidt ekstra syre, og du får lidt ekstra tekstur. Det mest anbefalelsesværdige er dog faktisk at gå efter tørret mango. Det giver et lidt bedre knæk, mens selve mangosmagen selvfølgelig er præserveret, så du ikke gå glip af nogen som helst nuancer.

Passer perfekt i en Gin Mango

Min kurv
Du har 0 flasker i kurven

Din kurv er tom.

Handelsbetingelser

Accepter vores handelsbetingelser og privatlivspolitik for at gennemore din ordre.