Køb for mere og få fri fragt

Ingredienser
- +

2 stænk

Angostura Bitters
6 cl.Bourbon
2 cl.Sød vermouth
1Kirsebær til pynt
 Is

Fremgangsmåde

Kom ingredienserne i et røreglas sammen med is, og rør rundt. Har du ikke et røreglas til cocktails i barskabet, kan du benytte et andet stort glas eller eksempelvis en mindre glaskande til formålet. Har du et røreglas, benytter du en julep strainer til at si cocktailen, og ellers kan du bruge en almindelig strainer eller lille si til formålet. Server cocktailen i et martiniglas med et kirsebær i bunden. 

WHISKY

Manhattan-drink

Manhattan-drinken er en klassiker, som ifølge visse kilder stammer helt tilbage fra 1800-tallet. Drinken har en intens, stærk og sødlig smag, og samtidig er den noget så elegant at se på. Vil du imponere dine gæster, kan du snildt lave cocktailen selv – find blot Manhattan-opskriften og fremgangsmåde længere nede på denne side. 

Manhattan-drinkens historie er ikke helt nem at blive klog på. Som med så mange andre af de klassiske cocktails, går der nemlig en del vandrehistorier om den.

En af de mest populære historier omkring Manhattan-drinken går på, at den blev udviklet i forbindelse med et bal afholdt af Winston Churchills mor. Ballet skulle have været afholdt på Manhattan Club i New York, hvorfra navnet skulle stamme. Det eneste problem med denne historie er, at Winston Churchills mor var gravid i London på det tidspunkt, ballet skulle have fundet sted. Det er således temmelig usandsynligt, at hun festede i New York.

Hvad der er op og ned på drinkens historie, bliver vi nok aldrig helt kloge på, men én ting er sikker: Den er et hit.

Hvis det skal være helt rigtigt, skal du bruge bourbon i en Manhattan-opskrift – altså en amerikansk whiskey produceret på minimum 51 % majs. Har du ingen bourbon på hånden, kan du imidlertid sagtens benytte en anden type whisky såsom en rye eller en canadisk whisky.

Bruger du skotsk whisky, kaldes din drink ikke længere en Manhattan, men en Rob Roy. Det gør den heldigvis ikke mindre god.

Whisky eller whiskey?

Undrer du dig over, at vi staver whisky på to forskellige måder? Det er med fuldt overlæg. Normalvis bruger man termen whisky uden e. Det gør man om produkter fra eksempelvis Skotland og Japan, ligesom ”whisky” er fællesbetegnelsen, som benyttes, hvis det er uvist, hvor produktet stammer fra. Er der tale om et amerikansk eller irsk produkt, hedder det imidlertid whiskey med e.

Mange – også producenter – kløjes i stavemåderne, ligesom der er en del, der finder det fjollet at skelne imellem whisky og whiskey. Hos &Skål holder vi os til de forskellige stavemåder, men bare rolig: Vi siger det ikke til nogen, hvis ikke du har helt styr på dem, og det smager heldigvis lige godt uanset, hvordan du staver det. 

Hvad end du benytter bourbon, rye, canadisk whisky eller noget helt fjerdei din Manhattan-opskrift, får du en stærk, men sød cocktail ud af det. Det skyldes den søde vermouth, drinken indeholder. Den får et ekstra smagskick af Angostura Bitters, og derudover pyntes den med et kirsebær – gerne et sødt Maraschino-kirsebær.

Manhattan-cocktailen har en blød, dybbrun farve og tager sig enormt smukt ud i et højt martiniglas.

Passer perfekt i en Manhattan-drink

Knaplund

Atlantic Aged Straight Bourbon

499 kr
- +
Min kurv
Du har 0 flasker i kurven

Din kurv er tom.

Handelsbetingelser

Accepter vores handelsbetingelser og privatlivspolitik for at gennemore din ordre.