Køb for mere og få fri fragt

Ingredienser
- +

2 cl.

Gin
2 cl.Sød vermouth
2 cl.Campari

Fremgangsmåde

Fyld et rocks-glas med isterninger. Hæld gin, sød vermouth og Campari i glasset, og rør forsigtigt rundt – helst med en barske, du holder tæt ved glassets inderside. Pynt med appelsinskal. 

GIN

Negroni

Er du på udkig efter den perfekte pre dinner-cocktail? Search no more. Negroni er den oplagte aperitif, som med garanti sætter den helt rette stemning og underbygger dine gæsters appetit. Negroni’en er en simpel cocktail, som næsten ikke kan slå fejl. Find den perfekte Negroni-opskrift her på siden.

Noget af det fantastiske ved Negroni er dens elegante simpelhed. Den indeholder lige dele gin, sød vermouth og Campari, og så længe der er styr på det rette blandingsforhold, kan det næsten ikke gå galt. Derfor er Negroni også en nem cocktail at lave derhjemme.

Hvad end du har en jigger – altså et bartender-målebæger – til rådighed eller ej, kan drinken nemt bikses sammen. Benyt alternativt et snapseglas, et æggebæger, et decilitermål eller hvad end, du lige har ved hånden. Det vigtigste er, at der kommer lige dele af de tre ingredienser i.

Selvom Negroni-opskriften i sig selv er simpel, er der naturligvis rig mulighed for at ændre på dens smagsudtryk. Prøv for eksempel at benytte forskellige former for gin i din Negroni. Normalvis benytter man en meget klassisk gin til formålet, men du kan snildt eksperimentere med eksempelvis at anvende en sødere gin eller en gin med udprægede citron- eller appelsinnoter.

Fransk? Italiensk? Eller amerikansk?

Det er et tilbagevendende problem, at man ikke kan blive klog på de klassiske cocktails historier. Det gælder i særdeleshed for Negroni’en. Debatten om cocktailens oprindelse har været temmelig ophedet igennem tiden, for – forståeligt nok – er der mange, der gerne vil tage æren.

Umiddelbart skulle man tro, at Negroni stammer fra Italien, da den indeholder Campari, som stammer fra Milano. Der er imidlertid også historier, der peger på, at den er fransk – eller ligefrem amerikansk.

En populær historie går på, at Negroni’en har fået sit navn efter en italiensk greve, hvis efternavn var Negroni. Han skulle efter sigende have bestilt en Americano, som er en cocktail meget lig Negroni, men bedt om, at den blev stærkere end normalt. Derfor skiftede bartenderen danskvanden i Americano’en ud med gin, og vupti, så var Negroni’en født.

Efterfølgende skulle folk have bestilt ”en af greve Negronis drinks”, og derved fik den sit navn. Problemet med denne historie er, at der – ifølge flere kilder – ikke fandtes nogen Grev Negroni på tidspunktet, hvor hændelsen skulle have fundet sted.

Heldigvis smager drinken godt, uanset hvem der kan tage æren for den, og vil du imponere dine gæster, er den et sikkert hit. Den er stærk, bitter og krydret i smagen, og så har den en smuk, rødlig farve.

Synes du, Negroni-opskriften er lidt for intens, kan du skifte ginen ud med danskvand. Så har du en Americano. Du kan også skifte ginen ud med prosecco for at fremrbringe en Negroni Sbagliato.

Passer perfekt i en Negroni

Herbie

Organic

199 kr
- +
Copenhagen Distillery

Angelica

280 kr
- +
Min kurv
Du har 0 flasker i kurven

Din kurv er tom.

Handelsbetingelser

Accepter vores handelsbetingelser og privatlivspolitik for at gennemore din ordre.