Denne drink er blevet langet over bardisken i mange år. Drinken er amerikansk, da whisky har sit ophav og sine traditioner forankret i det amerikanske barliv. Drinken stammer fra en anden tid, hvor gode forretningsidéer opstod over en drink på røgfyldte og mørke barer i de amerikanske storbyer. Det var almindeligt at byde kunderne på en drink på kontoret eller endda at holde forretningsmødet på en bar. Igennem tiden har mange store forretningsidéer set dagens lys i røgfyldte lokaler.
I dag er Whiskey Sour en af de mest populære drinks, og den sælges stadig på både barer og restauranter verden over – og det med god grund. Drinken er en tidløs klassiker, der skal nydes afkølet og i godt selskab. Du kan godt bestille en taxa på forhånd, for humøret vil stige i takt med antallet af drinks, du indtager.
Den fremragende, men simple, drink er let at gå til, og den er grundlaget for to forskellige drinks, der kaldes henholdsvis Boston Sour og New York Sour.
Du kan sagtens lave drinken i hjemmet, da du blot skal bruge en shaker. Invitér gæster på en lækker aften, hvor I kan nyde den amerikanske rock eller blues med en Whisky Sour i den ene hånd og en cigar i den anden. Kom indenfor, og få varmen med en Whisky Sour!
Drinken vil helt klart være et hit med sin afbalancerede smag af søde og sure nuancer, der danser på tungen og forfører ganen. En simpel og velsmagende drink, der godt kan kaldes god stemning på glas. Gør drinken ekstraordinær og pynt den med garnish.
Når du vil lave en lækker Whisky Sour, kan det anbefales, at du bruger en amerikansk bourbon, som f.eks. Atlantic Aged Straight Bourbon, der er en unik, amerikansk inspirereret whisky fra Knaplund Destilleri. Kvaliteten af den whisky, du anvender, har en betydning for, om drinken bliver lækker og rund i smagen. Du kan se vores udvalg af whisky og bourbon her.
Whisky Sour er en drink, der er nem at lave. Traditionelt set laves en Whisky Sour med en god whisky (ofte bourbon), en smule citronsaft og en smule sukker. Du kan også tilføje pasteuriserede æggehvider. Det diskuteres dog, hvorvidt drinken med æggehvider er en Whisky Sour eller en Boston Sour, men du kan jo afprøve dem begge og se, hvilken drink der er din favorit.