Køb for mere og få fri fragt

Ingredienser
- +

4 cl.

Vodka
6 cl.Appelsinjuice
4 cl.Rød sodavand
1Frisk eller tørret appelsinskive som garnish.

Fremgangsmåde

Fyld et highball-glas eller collins-glas med is. Kom vodka og appelsinjuice i glasset, og rør rundt med et sugerør. Hæld ganske forsigtigt rød sodavand oven på blandingen, imens du holder glasset på skrå. Pynt med en appelsinskive, og server med sugerør.

VODKA

Filur

Du kender helt sikkert Filur-isen, som kom på markedet i 1972 og har været populær lige siden. På et tidspunkt fandt nogen på at lave isen om til en drink, og det kan man jo kun takke dem for. Drinken er lækker og sommerlig – og tilmed let at lave. Find opskriften her.

Filur-isen består primært af sodavandsis med appelsinsmag. Derudover byder den på et lag af hindbæris, og derved opnås dens todelte farve, som drinken også får. Både i udseende og smag er der således mange ligheder imellem Filur-isen og Filur-drinken.

Det vides ikke med sikkerhed, hvem der kan tage æren for den smagfulde drink, som har opnået noget nær kultstatus herhjemme. Det må dog antages, at den er blevet opfundet på et tidspunkt i 70’erne, hvor Filur-isen var blevet en del af den danske sommer.

Uanset hvem der har fundet på at lave isen om til en drink, ligesom det også er sket med Champagnebrus, kan vi vist alle sammen godt være vedkommende taknemmelig. Filur-drinken er nemlig en skøn, læskende drink, der gør det enormt godt både på varme sommerdage og til privatfester i godt selskab.

Filur-drinken er nem at lave og består af ingredienser, du kan finde i stort set ethvert supermarked. Derfor er den et oplagt valg, hvis du mangler en god drink i sidste øjeblik. Samtidig er Filur-drinken en crowdpleaser, som du nærmest kun kan ramme plet med.

Lav en overdådig Filur-drink

Vores Filur-opskrift består af simple ingredienser, du kan finde mange forskellige steder – og i mange forskellige kvaliteter.

Hvis du vil diske op med en virkelig udsøgt Filur-drink, vil vi anbefale dig at udvælge dine ingredienser med omhu. Drinken indeholder blandt andet appelsinjuice, og her gør det altså en verden til forskel, om du vælger den helt billige udgave, eller du køber en juice med lidt mere gennemslagskraft. Skal det være helt vildt, kan du sågar vælge at presse din egen appelsinjuice til formålet. Derved tager du virkelig den klassiske drink til et nyt niveau.

Alkoholen i drinken er vodka, og også her vil vi slå et slag for, at du vælger en god én af slagsen. Vodka er kendt for at have en blød, neutral smag, og det vil du virkelig kunne smage, hvis du bruger en god vodka i dine drinks.

Foruden at du skal vælge kvalitetsingredienser, hvis du vil imponere med Filur-drinken, bør du også gøre dig umage med selve udførelsen. Skal det være helt rigtigt, skal du nemlig gerne have den røde sodvand i Filur-opskriften til nærmest at flyde oven på resten af ingredienserne. På den måde får drinken sin todelte farve, som du også kender fra isen.

Det todelte look opnår du ved ganske forsigtigt at hælde den røde sodavand op i glasset – gerne langs glassets yderside, imens du holder glasset lidt på skrå.

Passer perfekt i en filur

Min kurv
Du har 0 flasker i kurven

Din kurv er tom.

Handelsbetingelser

Accepter vores handelsbetingelser og privatlivspolitik for at gennemore din ordre.